Jeg hedder Linda Stampe og bor tæt på vestkysten, hvor hav, lys og vestenvind præger både mit liv og min kunst. Jeg er uddannet lærer med billedkunst som et linjefag, men siden jeg for 14 år siden fandt modet til at sprede vingerne ud som fuldtids-billekunstner, er det lykkedes mig at skabe et unikt gallerikoncept - først i Skjern under navnet ”Linda Stampe, Kunst & Design”, hvor mit billedunivers møder håndplukket kunsthåndværk, skulpturer, dansk design og kendte smykkemærker og nu med en skøn lokation på Havnepladsen i det charmerende Ringkøbing. Herudover er mine malerier også repræsenteret på Sjælland i Galleri Linda Stampe i City 2, Høje Taastrup.
Min maleglæde udspringer af ønsket om at lave malerier, der vækker følelser, bringer smil og ro, og måske åbner et lille nyt perspektiv på livet. Når den helt rigtige farvepalette er fundet, starter rejsen med at sammensætte former og motiver, indtil et nyt sansemættet univers langsomt udfolder sig på lærredet. Mit håb er, at det også inviterer dig som beskuer til at lade fantasien flyve og finde glæde og inspiration i værket.
For mig er kunst en bro mellem mennesker. Jeg tror på, at et maleri kan tale til noget dybt i os – noget, vi måske ikke selv var klar over var der. Derfor lægger jeg stor vægt på at skabe værker, der ikke bare er smukke at se på, men som også inviterer til eftertanke og indre ro.
Jeg værdsætter ærlighed og autenticitet i alt, hvad jeg laver. Når jeg maler, kommer det fra hjertet,
og når jeg taler med mine kunder, er det med oprigtig interesse for deres ønsker og behov. Jeg tror på, at de bedste kunstoplevelser opstår, når der er en ægte forbindelse mellem kunstner, værk og betragter.
Gennem mine ni år som professionel kunstner har jeg opbygget en solid erfaring inden for både maleri og gallerivirksomhed. Jeg har udstillet på censurerede udstillinger i både Danmark og udlandet, hvilket har givet mig værdifuld erfaring med at præsentere mine værker for et bredt publikum.
Mine malerier har fundet vej til private hjem såvel som til virksomheder som Lego, Carlsberg og PWC. Det giver mig stor glæde at vide, at mine værker hver dag bringer lidt skønhed og reflektion ind i menneskers liv og arbejdsmiljøer.
Jeg driver i dag mit faste galleri i Ringkøbing ved havnen og et ubemandet showroom i City2 i Høje Taastrup. Ønsker du at møde mig personligt og høre om værkernes tilblivelse og betydning eller høre om mulighederne for at få malet et personligt maleri, så skriv endelig.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til mine malerier eller ønsker at høre mere om mulighederne for et personligt maleri. Jeg tager gerne en uforpligtende snak om dine ønsker og ideer.
Du kan ringe til mig på 22 82 87 05 eller besøge mig i galleriet i Ringkøbing på Havnepladsen 3.
Se mine åbningstider på forsiden og husk, at jeg også gerne åbner galleriet for dig uden for disse tider, hvis det passer bedre
CV for LINDA STAMPE
2012: "Copenhagen Artfair" / censureret udstilling i Falkonersalen / København
2013: "Stationsgalleriet" / Pop-up galleri / Nr. Nebel
2013-18: "Kunsten inviterer indenfor" / Kunst & Design i Skjern
2013: "Kunst, mad og vin" / Falkonersalen / København
2013: "Little treasures" / Bologna / Italien
2013: "QvadrART" kunstgruppe / Udstilling Silkeborg
2014: "QvadrART" kunstgruppe / Udstilling Århus
2014: "Art Nordic" / censureret udstilling i Øksnehallen / København
2013-17: "Hillerød Kunstdage" / censureret udstilling i Frederiksborg Centret / Hillerød
2013: "Galleri Kunstcentrum" / Silkeborg
2013-22: "Galleri Kunst & Design" & "Huset 22" / eget galleri / Skjern
2015-22: "Galleri Linda Stampe" / City2 / Høje Taastrup
2014: "Alletiders Kunst" / censureret udstilling i Ridehuset / Århus
2015: "Bolig, mad og design" / Odense Congress Center
2016: "Galleri Linda Stampe" / Pop-up galleri i Ringkøbing
2017: "Galleri Linda Stampe" / Pop-up galleri i Søndervig
2016-17: "Boligdage" i Ringkøbing
2017: "Boligdage" i Holstebro
2019: "Kunsthal vARTe" / censureret soloudstilling / Varde
2021: "Kunst i Hasseris" / censureret udstilling / Aalborg
2022: "Galleri Linda Stampe - Pakhuset / eget nyt galleri i Skjern
2023: "Galleri Linda Stampe - Ringkøbing / eget galleri ved havnen
Udstilling hos udvalgte kunstforeninger siden 2013:
Danisco / Grindsted
Ritzaus Bureau / København
Montana Møbler / Haarby
Carlsberg / Fredericia
Lego / Billund
Thrane & Trane / Lyngby
BRF-Kredit / Lyngby
Retsmedicinsk Afdeling / Århus
PWC / Holstebro
Laugesens Have / Videbæk